24. april 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen

Sent søndag aften opdagede en bilist høje flammer fra et område ved bagindgangen til supermarkedet Netto på Ringstedvej i Mørkøv.

Bilisten slog alarm klokken 22.59 og kort efter var brandvæsnet fremme på stedet og fik slukket ilden.

Flammerne havde dog nået at lave skader på skraldespande, containere og paller ved supermarkedet bagindgang, hvor der blev opbevaret brandbart materiale som bl.a. pap.

Muligvis påsat – mand fanget på overvågning
Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi var der ikke umiddelbart nogen naturlig forklaring på brandens opståen, og da politiet rutinemæssigt gennemgik videooverågningen kunne de se en ukendt mand i området få minutter før brandens opståen.

Manden på videoovervågningen kunne umiddelbart beskrives som en 30-50-årig mand med mellemlangt hår og iført en langærmet trøje, lange bukser og sko.

Politiet vil gerne i kontakt med manden fra videoovervågningen for at afhøre ham om hans færden i området.

Politiet vil også gerne i kontakt med andre, der måtte have gjort observationer i området ved supermarkedets bagindgang i minutterne inden anmeldelsen om branden. Midt- og Vestsjællands Politi kan kontkates på telefon 114.