Bilist sigtet for narkokørsel

En 43-årig mand fra Ugerløse blevet mandag eftermiddag sigtet for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil.

Den 43-årige blev standset af politiet kort før klokken 15, da han kørte i østlig retning ad Skovvejen ved Mørkøv.

Politiet mistænkte ham for at være påvirket af cannabis under kørslen, så han fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer, hvorefter han blev løsladt.

Ifølge politeit mente den 43-årige ikke, at han var påvirket af narkotika under kørslen. Men det vil en analyse af blodprøven nu klarlægge. Når den er klar, vil den 43-årige høre nærmere fra politiet.

Leave a Reply