Stjal taske fra fodboldspillende unge

Klokken 16.30 mandag fik politiet en anmeldelse fra en 19-årig dreng, som sammen med en kammerat havde fået stjålet en bæltetaske.

De to unge havde spillet fodbold ved Slotshaven og i den forbindelse var bolden blevet skudt op på et tage. Drengene forlod boldbanen for at hente bolden, men mens de var ved at hente bolden så de, at den bæltetaske, de havde efterladt på et fodboldmål, blev taget af en mand.

De to unge alarmere politiet og løb efter manden. Ved Ladegårdsparken blev manden – en 58-årig mand – anholdt af politiet, som var kommet frem til stedet. Manden blev senere løsladt, men er fortsat sigtet for tyveri af tasken.

Leave a Reply