Tuse IF er videre i Pokalen

Tuse IF er videre i Pokalturneringen efter at have besejret NB Bornholm torsdag aften.

Der var godt styr på tingene for Tuse i den første del af kampen og efter godt 20 minutters spil bragte Frederik Thor hjemmeholdet foran 1-0.

Herefter var det Bornholmerne der oppede sig, og anden halvleg var kun et par minutter gammel, da NB Bornholm udlignede til 1-1 på mål af Rasmus Kristensen.

Med knapt en halv time tilbage rettede Lasse Frendrup op på tingene, da han sendte bolden i bornholmernes mål til 2-1.

Kort før tid havde gæsterne en stor chance, men Tuses målmand Magnus Christoffersen var klar med en redning.

Da dommeren fløjtede kampen af, kunne Tuse konstatere, at holdet er videre i pokalturningen.

Leave a Reply