24. april 2024

Foto: Rigspolitiet.

En 30-årig mand fra Holbæk var i besiddelse af ca. 1,5 gram hash, da en politipatrulje torsdag kort før klokken 12.30 kontaktede ham på Holbæk Station.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi var patruljen rutinemæssigt forbi togstationen, hvor betjentene genkendte den 30-årige, der få dage tidligere var blevet sigtet for besiddelse af hash under ophold ved busholdepladserne ved togstationen.

Da den 30-årige så patruljen, tog han, ifølge Midt- og Vestsjællands Politis døgnrapport, selv hashen frem.

Hashen blev beslaglagt som bevis i forbindelse med en sigtelse for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.