19. april 2024

Arkivfoto: Pixabay.

Lørdag eftermiddag kort før klokken 17.30 anmeldte personalet i Kvickly i Slotscentret, at man havde tilbageholdt en udenlandsk mand, som man mistænkte for tyveri af varer for en større værdig.

Politiet kørte til stedet og det viste sig, at manden, en 36-årig mand fra Georgien, havde taget 21 pakker barberblade, som han ikke havde betalt for, da han forlod supermarkedet og blev pågrebet ved udgangen.

Politiet anholdt og sigtede ham derfor for butikstyveri af barberblade til en samlet værdi af 5.250 kr.

Efter afsluttet efterforskning i sagen blev den 36-årige mand løsladt, idet politiet og anklagemyndigheden efter en nøje vurdering af de konkrete omstændigheder ikke fandt grundlag for fremstilling i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

Den sigtede vil derfor senere høre nærmere fra politiet og anklagemyndigheden, når sagen skal afgøres.