19. april 2024

Foto: Rigspolitiet.

En politipatrulje standsede fredag aften ved 19-tiden en varebil på Ringstedvej i Mørkøv.

Føreren var en 23-årig mand fra Tølløse, som i forvejen var frakendt førerretten og havde kørselsforbud. Han nægtede dog, at have ført varebilen.

Da det var 6. gang den 23-årige bliver standset for kørsel i frakendelsestiden, blev varebilen beslaglagt med henblik på konfiskation.

Den 23-årige mand ønskede beslaglæggelsen forelagt en dommer, og sagen bliver derfor afgjort i retten på et senere tidspunkt.