29. marts 2024

Hotel Strandparken. Foto: Rolf Larsen.

Personalet på Hotel Strandparken tilkaldte natten til søndag politiet efter en gæst havde overfaldet en tjener på stedet.
Hotel Strandparken. Foto: Rolf Larsen.

Personalet på Hotel Strandparken tilkaldte natten til søndag politiet efter en gæst havde overfaldet en tjener på stedet.

Politiet blev tilkaldt k. 03.35 og kørte til stedet, hvor det blev klarlagt, at to mænd lige uden for hotellet havde været i skænderi, så det skabte utryghed for øvrige gæster i selskaber på hotellet. En 22-årig mandlig tjener ville sammen med en kollega lægge en dæmper på de stridende mænd, hvilket medførte, at den ene af dem slog tjeneren et par gange med knytnæveslag, der bl.a. ramte i ansigtet og på kroppen.

På den baggrund anholdt politiet en noget spirituspåvirket, 34-årig mand fra Vig, som blev sigtet for vold mod tjeneren. Han blev efter en lægeundersøgelse anbragt i detentionen til afrusning, og blev løsladt søndag formiddag efter, at være blevet afhørt til voldssagen.

Den 34-årige kan forvente at blive indkaldt til et retsmøde på et senere tidspunkt, når sagen skal behandles i retten