Læserbrev: Kan sundhedsvæsen i knæ sikre vores ældre?

Redaktionen har modtaget nedenstående læserbrev:

Kan sundhedsvæsen i knæ sikre vores ældre?

Medarbejdere der flygter fra sygehusene, patienter der bliver mere og mere komplekse og ofte patienter der ligger på gangene, og et kæmpe pres på ældreområderne i kommunerne. Det er det billede vi efterhånden dagligt bliver præsenteret for i pressen.

Grafik: Sanalinsan/Rolf Larsen


Og er det så rigtigt? Ja meget af det er desværre. Vi bliver ældre og ældre og flere og flere får livsstilssygdomme og specielt i Region Sjælland har vi en særlig dårlig sundhedsprofil, som giver pres på sygehuse og hos de praktiserende læger.

Vi har skåret ned på sengepladser på sygehuse, da strategien var, at flere skulle behandles ambulant. Men uden den ønskede effekt.

I stedet drives mange patienter tidligt ud af sygehusene og ud til kommunerne, som gør det bedste de kan, men som ikke har de rigtige vilkår til at gribe opgaverne.

Det skal vi løse – og jeg foreslår følgende:

-Bedre løn– og arbejdsvilkår skal styrke rekruttering til ældre- og sundhedsjob
-Fast læge til kommunernes rehabiliteringspladser, så borgerne ikke bliver kastebold
-Udekørende teams med fasttilknyttede læger i alle kommuner
-Flere sengepladser på sygehusene
-Flere midlertidige pladser i Holbæk kommune

Camilla Hove Lund (V)
Medlem af Kommunalbestyrelsen, Holbæk Kommune,
Borgmesterkandidat (V)
Medlem af Regionsrådet i Region Sjælland

2 kommentarer

  • Til Cammilla Hove. Hvem var det der besluttede en 2% besparelse på sundhedsvæsnet, som i den grad har været med til at undergrave vores sundhedsvæsen,som der heldigvis er stoppet nu. I 15 år har man udsultet/slanket området så det i dag på det nærmeste kan betegnes som dysfunktionelt. Hvem var det der i forrige byrådperide fyrrede 146,6 årsværk i vores hjemmepleje i Holbæk kommune, det var også Venstre Liberal alliance og Df.

    Leif Juhl
    Kommunalbestyrelsesmedlem
    Enhedslisten Holbæk.

  • Hanne

    Hej Camilla, D. 4. august sendte min mand og jeg et brev til 70 politikere fordelt på sundhedsudvalget i FT samt Udvalg i Region Sjælland og i Holbæk Kommune. Dét brev omhandlende fejl, mangler, udeladelser etc. i Det Danske Sundhedsvæsen. Vi vil nu sende det til dig på din e-mail adresse i Kommunen, idet dine kolleger i hverken Region eller Kommune øjensynligt har gjort dig opmærksom på dette ej heller meldt tilbage til os. Vore præciseringer omhandler langt hen ad vejen dine synspunkter.

Leave a Reply