25. april 2024

15 af Lokallistens 16 kandidater til byrådsvalget i november samlet foran Det Gl. Rådhus. Foto: Rolf Larsen.

Lokallisten lukker og slukker efter fire år i kommunalbestyrelsen.

I september 2017 præsenterede Lokallisten sine kandidater til byrådsvalget i november samme år. Fire år senere lukker og slukker listen. Foto: Rolf Larsen.
Lokallisten lukker og slukker efter fire år i kommunalbestyrelsen.

Lokallisten for hele Holbæk Kommune blev startet af bl.a. Sine Agerholm og Finn Martensen, som trak sig fra Socialdemokratiet i foråret 2017. Herefter blev arbejdet med at skabe en lokal liste til kommunalvalget i november samme år sat i gang.

I september det år kunne Lokallisten præsentere sit hold af kandidater for “verdenspressen”.

Ved kommunalvalget fik Lokallisten 3155 og dermed indvalgt tre medlemmer til kommunalbestyrelsen. Det var Sine Agerholm, Susanne Utoft og Lars Qvist.

I foråret 2018 måtte listen sige farvel til Sine Agerholm, som flyttede til Ærø og dermed forlod kommunalbestyrelsen i Holbæk.

I stedet for Sine Agerholm indtrådte Finn Martensen i sin egenskab af 1. suppleant i kommunalbestyrelsen for Lokallisten.

I februar 2020 skiftede Susanne Utoft og Lars Qvist Lokallisten ud med Socialdemokratiet.

Dermed havde Lokallisten kun et enkelt medlem af kommunalbestyrelsen tilbage.

Op til det kommunalvalget i november i år, har Lokallisten forsøgt at stille et nyt hold. Ambitionen var 10-12 kandidater, men det lykkedes ikke. Derfor har Lokallisten for hele Holbæk Kommune nu valgt at lukke og slukke.