19. marts 2024
Gammel person. Hænder. Stok.

Arkivfoto: <a href="https://pixabay.com/users/sabinevanerp-2145163/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=image&utm_content=4415801">Sabine van Erp</a> from <a href="https://pixabay.com/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=image&utm_content=4415801">Pixabay</a>

Venstre går til budgetforhandlingerne med et ønske om, at løfte ældreområdet i Holbæk, som skal fungere på de ældres præmisser.

Gammel person. Hænder. Stok.
Arkivfoto: Sabine van Erp from Pixabay

Venstre går til budgetforhandlingerne med et ønske om, at løfte ældreområdet i Holbæk, som skal fungere på de ældres præmisser.

2. viceborgmester Camilla Hove Lund, der også er sit partis borgmesterkandidat ved det forestående kommunalvalg, mener, at Holbæk kommune er bagud på ældreområdet.

Hun vil gerne have, at ældreplejen organiseres på en ny måde med mindre teams, så de ansatte får mere tid, men også selv har indflydelse på at planlægge deres dag, hvilket så vil betyde, at der kommer færre ansatte i de ældres hjem.

-Det er ikke nok at vi bruger flere penge på ældreområdet. Vi skal også tilføre noget mere værdighed og nærhed til ældreområdet. De ældre er måske blevet ældre, men de er stadig mennesker – og de skal opleve, at de bliver taget alvorligt som mennesker, siger Camilla Hove Lund, der selv gennem en lang årrække selv har været leder i ældreplejen i Holbæk og er det nu i en nabokommune.

Camilla Hove Lund forklarer, at idéerne bygger på hendes egen erfaring på ældreområdet, men også er inspireret af den hollandske såkaldte buurtszorg-model.

-Konkret handler det om, at ældreplejen deles op i færre enheder, som til gengæld uddannes bredere. Så der bliver plads til at man kan skabe det, de ældre har behov for i deres hverdag. Hvor man simpelthen kommer tættere på de ældre, og hører, hvordan de har det, hvilke behov de har, og man bedre kan levere på netop det – frem for, at der er et rend af en masse mennesker i de ældres hjem.

-Vi skal have en ældrepleje, der fungerer meget mere på de ældres præmisser. Og derfor vil vi allerede i budgetforhandlingerne have besluttet, at Holbæk Kommune i 2022 går i gang med den nye organisering af ældreplejen. I første omgang i mindst to områder. Et i Holbæk og et i oplandet til Holbæk.

-Det er en model, der virker og skaber nærhed og værdighed og frihed til ældre i andre kommuner. Og så skal det selvfølgelig også kunne fungere i Holbæk Kommune – og give en bedre hverdag for både ældre og ansatte i Holbæk Kommune, siger Camilla Hove Lund.

1 thought on “Venstre vil have løftet ældreområdet i Holbæk

  1. Det lyder som et fantastisk forslag. Vi kan simpelthen ikke være bekendt at behandle vores ældre medborgere på den uværdige måde. Et plejehjem er efterhånden blot blevet opbevaring, og ældre får slet ikke den hjælp de har brug for i egen bolig.

Comments are closed.