25. april 2024

Foto: Politi.dk

Onsdag morgen skete der et færdselsuheld på Omfartsvejen i Holbæk i forbindelse med en overhaling.

Uheldet skete kl. 08.47 da en 36-årig kvinde fra Holbæk kom kørende i østlig retning. Hun blev overhalet af en bilist, som i forbindelse med kørsel tilbage i egen vognbane trak ind foran den 36-årige, så der skete sammenstød.

Den overhalende bilist standsede ikke efter uheldet, men fortsatte videre frem.

En patrulje kørte tilfældigt forbi lige efter og blev prajet af den 36-årige, som anmeldte uheldet med den flygtede part. Den 36-årige var uskadt, men hendes bil fik en bule på fronten.

Politiet undersøgte sagen og fandt frem til, at den flygtende bil, som havde været forbi en vaskehal i Holbæk.

Patruljen fandt frem til registreringsnummeret på bilen og ville tage kontakt til bilejeren. Det nåede politiet dog ikke, da bilejeren, en 46-årig mand fra Holbæk, selv ringede til politiet for at anmelde sin bil stjålet.

Patruljen kørte til bilejerens adresse, hvor han blev afhørt til sagen. Bilen havde ejeren selv fundet frem til nu holdt på Fælleden i Holbæk. Den 46-årige fastholdt, at den havde været stjålet. Ud fra vidne forklaringer og overvågningsbilleder fra vaskehallen mente politiet dog, at det var den 46-årige selv, der havde kørt bilen omkring ulykkestidspunktet.

Den 46-årige blev sigtet for falsk anmeldelse, og for at være flygtet fra et færdselsuheld, hvilket han nægtede.

Politiet arbejder videre med at dokumentere omstændighederne, hvorefter den 46-årige vil høre mere i sagen.