28. marts 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 32-årig mand fra Holbæk blev tirsdag aften sigtet for kørsel i frakendelsestiden i en personbil

Manden blev standset af politiet kort efter klokken 19.30 på på Trekanten i Herrestrup ved Grevinge, og da han blev bedt om det, kunne han ikke fremvise et gyldigt kørekort. Han var nemlig blevet frakendt førerretten i en tidligere sag om kørsel i påvirket tilstand.

Denne gang havde politiet ingen mistanke om, at den 32-årige var påvirket.

Den 32-årige var ikke den eneste der blev sigtet i forbindelse med sagen. Bilens ejer blev sigtet for at overlade føringen af sin bil til en person uden kørekort, og de blev begge vejledt om risikoen for, at politiet beslaglagde bilen, hvis han fortsatte med at køre i frakendelsestiden. Både fører og ejer vil senere høre mere fra politiet i sagen.