24. april 2024

Foto: Rigspolitiet.

Mandag eftermiddag stødte en lastbil og en personbil sammen i krydset Omfartsvejen/Stenhusvej i Holbæk.

Uheldet skete kl. 13.46 da bilisten, en 23-årig mand fra Føllenslev, kørte ad Omfartsvejen og skulle svinge til venstre i krydset ad Stenhusvej. Lastbilchaufføren, en 69-årig mand fra Vipperød, kørte i modsatte retning og skulle lige ud i krydset. Da bilisten foretog et venstresving ud foran lastbilen, kunne den 69-årige ikke nå at bremse og stødte ind i bilen.

Politi og ambulance blev sendt til stedet, hvor både bilisten og lastbilchaufføren blev tilset. Ingen var kommet noget alvorligt til ved uheldet, men køretøjerne havde fået større skader. Der blev derfor bestilt nødflytning, så vejen igen kunne blive fri. Vejbanen blev ryddet for vragdele og omkring kl. 15.12 var kørebanen igen helt farbar forbi uheldsstedet.

Politiet oplyser, at der blevet optaget rapport om vigepligtsuheldet og parterne vil senere høre mere i sagen.