16. april 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 21-årig mand fra Mørkøv blev natten til i går onsdag, anholdt og sigtet for kørsel i narkotika- og spirituspåvirket tilstand.

Han blev standset kort efter midnat på Viskingevejen i Svebølle.

Da han blev visiteret fandt politiet den 21-årige i besiddelse af en såkaldt ”kreditkort-kniv”, så han blev også sigtet for overtrædelse af knivloven.

Den 21-årige havde ingen førerret og da han gentagne gange har kørt bil selvom han ikke må kombineret med nogle sager om spiritus- og narkokørsel, valgte politiet at beslaglægge bilen, med henblik på, at den kan konfiskeres.

Efter udtagelse af en blodprøve, blev den 21-årige løsladt.

Han vil høre nærmere fra politiet, når blodprøven er blevet analyseret, og sagen skal afgøres i retten, hvor spørgsmålet om endelig konfiskation også afgøres.