28. marts 2024

Arkivfoto: Pixabay.

Torsdag kommer regeringen med et udspil til udflytning af uddannelser, og her står Holbæk til at få en pædagoguddannelse.

Arkivfoto: Pixabay.

Torsdag kommer regeringen med et udspil til udflytning af uddannelser, og her står Holbæk til at få en pædagoguddannelse.

I udspillet, der har fået titlen “Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund”, lægger regeringen op til, at flytte en lang række uddannelser ud til byer i provinsen.

For Holbæks vedkommende betyder det altså, at der kommer en pædagoguddannelse til byen og det det gælder borgmester Christina Krzyrosiak Hansen:

– Jeg er så glad for det her! Der er behov for dygtige pædagoger i Nordvestsjælland, og derfor er det glædeligt, at pædagoguddannelsen nu er på vej til Holbæk Kommune. Det sker som et resultat af en fælles indsats i kommunalbestyrelsen, skabelsen af HUSC, Holbæk Kommunes erhvervspolitik, en masse engagerede kræfter, der arbejder for at gøre Holbæk til en uddannelsesby og mange møder og drøftelser med ministeren. Nu begynder vi at kunne høste frugter af det store arbejde, og det er noget at være stolt af.

Der skal forhandles en aftale på plads i Folketinget, og hvis det lykkes, vil pædagoguddannelsen være seneste skud på stammen af uddannelser, som inden for de seneste år er åbnet i Holbæk. I forvejen huser byen sygeplejerskeuddannelse og finansøkonomuddannelse.

De nye uddannelser i Holbæk kommer som en del af arbejdet for at gøre Holbæk til en uddannelsesby ved at tiltrække flere uddannelser.

– Arbejdet stopper selvfølgelig ikke her. Vi arbejder videre for at få endnu flere uddannelser til Holbæk Kommune, for det giver rigtig god mening. Byen har en god placering, HUSC tilbyder et givende studiemiljø og både borgere og virksomheder får gavn af uddannelsesmulighederne, udtaler Christina Krzyrosiak Hansen.