17. april 2024

Foto: Alex Christensen.

Tirsdag eftermiddag blev en mand påkørt af et tog på Holbæk Station.

Tirsdag eftermiddag blev en mand påkørt af et tog på Holbæk Station.

Politi og redningsmandskab blev alarmeret kl. 13.34 og udover ambulancer, politibiler og brandiler blev også lægehelikopteren sendt til stationen, hvor den landede på busholdepladsen.

Holbæk Station blev afspærret, mens rednignsmandskabet arbejdede på stedet, ligesom togtrafikken var påvirket.

Manden havde pådraget sig lettere kvæstelser og blev kørt til skadestuen i en ambulance. Der blev dermed ikke brug for lægehelikopteren.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man nu undersøger omstændighederne omkring påkørslen nærmere.

Omkring kl. 15.30 var togtrafikken på vej til normal afvikling.

Video: Alex Christensen