Fortsat forbud mod at opholde sig i Bandidos’ klubhus

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Bandidos MC Westcity må stadig ikke opholde sig klubhuset på Industriparken 31 i Jyderup, politiet har nemlig valgt at forlænge opholdsforbuddet.

Opholdsforbuddet, der ikke blot gælder Bandidos, men alle, blev indført indført den 28. januar med den begrundelse, at der på baggrund af den verserende konflikt mellem Bandidos MC og bandegrupperingen NNV er en betydelig risiko for angreb på Bandidos’ klubhus. Et sådant angreb vil, ifølge politiet, være til fare for de borgere, der bor eller befinder sig i nærheden af stederne.

Da konflikten fortsat kører, så har politiet altså valgt indtil videre, at forlænge opholdsforbuddet til torsdag den 11. marts kl. 17.00.

Der er også opholdsforbud på en lang række andre Bandidos MC tilholdssteder i Gundsømagle, Helsingør, Hillerød, Frederiksværk, Brøndby, Næstved, Flakkebjerg og Københavns S. samt i Randers.

Leave a Reply