25. april 2024

Foto: Michael Johannessen.

Tre mænd er blevet sigtet for drabsforsøg i forbindelse med skudepisoden lørdag aften på Slotshaven i Holbæk.

Tre mænd er blevet sigtet for drabsforsøg i forbindelse med skudepisoden lørdag aften på Slotshaven i Holbæk.

Episoden fandt sted ved 21.30-tiden, da en 23-årig mand var på vej hen til sin bil, som holdt parkeret på en parkeringsplads. En eller flere personer afgav flere skud i retning mod ham og bilen. Den 23-årige blev dog ikke ramt og flygtede fra stedet, inden han slog alarm til politiet.

Flere patruljer blev sendt til området, som blev afspærret så der kunne foretagets tekniske undersøgelser og søgning med hunde efter mulige spor fra skyderi.

Den 23-åriges bil var blevet ramt af flere skud og blev efterfølgende sikret til nærmere tekniske undersøgelser for at få måske at få klarlagt, hvilket våben der var blevet anvendt ved skyderiet.

Tre mænd anholdt

Ikke længe efter skudepsioden anholdt politiet tre mænd på 20, 22 og 27 år som mistænkte i sagen, men ingen af dem blev fundet i besiddelse af et skydevåben.

De blev taget med til politistationen i Roskilde.

De tre mænd blev alle sigtet for forsøg på manddrab som mistænkte for at have en rolle i sagen.

Ikke grundlag for varetægtsfængsling

Politiet foreløbige efterforskning i sagen og en nøjere juridisk vurdering gjorde, at hverken politiet eller anklagemyndigheden fandt grundlag for at fremstille de tre anholdte i grundlovsforhør. 

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi kan motivet til skyderiet, ifølge den 23-åriges forklaring, måske være at finde i et personligt modsætningsforhold til flere personer i Holbæk.

Søger vidner

Politiet i Holbæk hører gerne fra personer, der har bemærket noget usædvanligt i området ved Slotshaven lørdag aften, f.eks. personer i løb eller køretøjer i høj fart væk fra gerningsstedet ved parkeringspladsen ud for Slotshaven 3. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Læs også: Politiet efterforsker skudepisode og
Politiet tilbage på Slotshaven efter skudepisode