Færdselsuheld på Holbækmotorvejen

En 20-årig kvinde fra Holbæk var mandag aften involveret i et mindre færdselsuheld på Holbækmotorvejen.

Uheldet skete kort før klokken 18.30 ved afkørsel 19 ved Roskilde, da en 25-årig mand fra Jerslev Sj. forsøgte at overhale en bil, som kom kørende i 1. vognbane med en trailer koblet på. I forbindelse med overhalingen ramte den 25-årige traileren, så traileren blev delt i to og endte med bunden op.

Ifølge politiet kom ingen personer til skade ved uheldet.

Da politiet kom frem holdt bilerne i nødsporet, og både de og traileren blev hurtigt fjernet, så det skabte ikke større trafikale udfordringer på stedet. Politiet registrerede uheldet.

Denne artikel er publiceret den 5. januar 2021 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply