29. marts 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Der måtte en længere jagt til, før det lykkedes politiet at fange en motorcyklist, som ikke ønskede, at snakke med politiet.

En politipatrulje så klokken 02.03 natten til tirsdag en motorcykel, som kørte mod syd ad Valdemar Sejrsve og besluttede sig for, at kontrollere motorcyklen og føreren, da politiet kunne se, at motorcyklisten kørte med væsentlig højere hastighed end tilladt.

Men føreren af motorcyklen ønskede tilsyneladende ikke, at tale med politiet og fortsatte med høj fart videre i sydlig retning ad Ringstedvej gennem Kvanløse og videre mod syd stadig med meget høj hastighed.

I den nordlige del af Ugerløse kørte motorcyklisten venstre rundt i en rundkørsel og videre gennem Ugerløse, inden motorcyklisten fortsatte ad Østrupvej til Undløse. Her kørte motorcyklen videre ad Øvej og til sidst ad en markvej, hvor motorcyklisten væltede. Herefter stak føreren af til fods.

Men en hundepatrulje fandt kl. 02.19 frem til føreren, som blev anholdt.

Der var tale om en 38-årig mand fra Vemmelev, som blev skønnet påvirket af narkotika under kørslen på motorcyklen. Han fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer, idet en narkometertest indikerede, at han var påvirket af både amfetamin og methamfetamin.

Den 38-årige blev løsladt efter afhøring til sagen, men vil høre nærmere fra politiet, når blodprøven er analyseret, og sagen om både narkokørslen og hans kørsel skal afgøres.