23. april 2024

Arkivfoto: <a href="https://pixabay.com/users/hoangsonftu2/">hoangsonftu2</a> / Pixabay

DMI har udsendt en advarsel om, at der er risiko for kraftig regn og lokale skybrud i vores område. Varslet er nu opdgraderet til varsel om farligt vejr, kategori 1.

Varslet gælder fra i aften kl. 23.00 til torsdag kl. 11.00.

DMI forventer mellem 30 og 50 mm regn i varslingsperioden. Der er også risiko for lokale skybrud med mere end 15 mm på 30 minutter, oplyser DMI i sit varsel.

I den forbindelse opfordres der til, at man er opmærksom på, at lavtliggende områder f.eks. kældre, vejbaner og viadukter kan oversvømmes. Store mængder vand påvirker trafikken, og der er risiko for strømafbrydelser.

Man bør tjekke tagrender, nedløbsrør og afløbsriste nær boligen og lukke vinduer og døre.

Hvis man er ude at køre bil, bør man nedsætte hastigheden, for at undgå akvaplaning, og man bør ikke køre ud i vand, hvor man ikke kan vurdere dybden.

Seneste opdatering kl. 20.45 efter DMI opgraderer fra risikomelding til varsel om farligt vejr.