25. april 2024

Foto: Politi.dk

Ved 8-tiden tirsdag morgen fik politiet en henvendelse om en bil uden nummerplade, som jævnligt er blevet set i Kundby-området.

Senest blev bilen set køre ad Bygaden i Kundby tirsdag morgen. En politipatrulje kørte til Kundby.området for at lede efter den uindregistrerede bil ud fra en beskrivelse af bilen, som politiet havde fået.

Det lykkedes at finde bilen hos en 50-årig mand fra Svinninge, som netop var ankommet til sin bopæl og stadig var i bilen. Det viste sig, manden ikke havde nogen førerret, så han blev sigtet for kørsel uden førerret og for kørsel i den unindregistrede bil. Og da bilen ikke var lovpligtigt ansvarsforsikret, blev han også sigtet for manglende forsikring.

Da politiet undesøgte den 50-åriges personlige forhold nærmere, kunne det konstateres, at han havde flere sager om kørsel uden førerret, hvorfor politiet beslaglagde hans bil med henblik på senere konfiskation.

Den 50-årige vil senere blive indkaldt til et retsmøde, når sagerne mod ham og spørgsmålet om endelig konfiskation af bilen skal afgøres.