20. april 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 38-årig kvinde fra Holbæk var i nat involveret i et færdselsuheld ved Rye i Hornsherred.

Uheldet skete kort før klokken 00.30 da en 19-årig kvinde fra Frederikssund var kørt ad Torkilstrupvej mod nord i en personbil. Hun kørte frem over vigelinjen for at fortsætte videre ad Nordre Ryevej og kolliderede på Munkholmvej med en anden personbil, der blev ført af den 38-årige kvinde fra Holbæk i nordvestlig retning.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi kom ingen af parterne kom til skade ved sammenstødet, men der skete så store skader på de implicerede biler, at de måtte bugseres væk fra uheldsstedet.

Kl. ca. 02.05 var oprydningen afsluttet i krydset.

Den 19-årige bilist kan forvente at høre nærmere fra politiet i anledning af uheldet.