19. april 2024

Foto: Politi.dk

Søndag morgen ved 8-tiden fandt en bådejer frem store drenge, som lå og sov i hans båd, der ligger i lystbådehavnen ved Finsings Plads i Holbæk.

Bådejeren tilkaldte politiet som kørte til havnen, hvor de traf de 15-17 årige drenge fra Holbæk og Vordingborg.

De blev sigtet for husfredskrænkelse og deres værger kontaktet.

En 15-årig dreng fra Vordingborg var efterlyst af sit bosted. Han blev kørt retur til bostedet af politiet.

Ifølge anmelderen havde drengene formentlig også været inde på andre både, for at finde madrasser og tæpper at sove på. Tingene blev leveret retur til rette ejer, der umiddelbart ikke havde nogen erstatningskrav.

Da patruljen var kørt fra stedet fik politiet anmeldelse om, at en båd havde været udsat for hærværk. Politiet efterforsker nu sagen, for at finde frem til om nogen af drengene kan mistænkes for hærværk mod båden.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at de sociale myndigheder er orienteret om sagen.