25. april 2024

Der bliver ikke spillet kampe i 2. Division i de kommende to uger.

Sidste kamp inden “coronapausen” var mod Slagelse. Foto: Michael Johannesen.

Divisionsforeningen har besluttet, at udskyde de kommende kampe i de tre bedste rækker 3F Superliga, NordicBet Liga og 2. Division. Det får også betydning for Holbæk B&I, der spiller i 2. Division.

Udskydelsen sker som reaktion på regeringens og myndighedernes tiltag i kampen mod coronasmitte.

– Hvad der rent praktisk kommer til at ske med de udsatte kampe og resten af sæsonen melder vi ud, når vi ved mere, lyder det fra Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen.

Holbæk skulle have spillet ude mod Hillerød på lørdag og hjemme mod Vanløse sødndag ugen efter.

Det er ikke kun 2. Divisionsholdet, der rammes af restriktionerne. HB&I oplyser, at alle aktiviteter i klubben lukker ned de kommende 14 dage. Det gælder al træning, kampe og andre aktiviteter for alle klubbens hold.