20. april 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen

Torsdag aften kort før klokken 20 skete der et sammenstød mellem en personbil og en lastbil i krydset Nybybej/Nygårsdvej i Vipperød.

Uheldet skete, da en 72-årig mand fra Vipperød i en persobil kørte fra Nygårdsvej ud på Nybyvej. Samtidig kom en tysk lastbil, som blev ført af en 58-årig tysk mand kørende fra Nygårdsvej.

Den 72-årige fejlvurderede hastigheden på lastbilen og kørte frem i krydset, hvor han havde vigepligt.

De to køretøjer snittede hinanden, så der var kun tale om en mindre påkørsel.

Ingen personer kom til skade ved uheldet.

Politiet kørte frem til stedet, hvor den 72-årige blev testet med alkometeret, da der var mistanke om, at han var spirituspåvirket. Alkometeret viste at hans promille var over det tilladte, så han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Efter blodprøveudtagelsen blev den 72-årige løsladt og politiet afventer nu resultatet af blodprøven, hvorefter han vil høre nærmere om sagens videre gang.