20. april 2024

Rasmus Paludan satte ild til flere bøger under demonstrationen. Foto: Alex Christensen.

Rasmus Paludan satte ild til flere bøger under demonstrationen. Foto: Alex Christensen.
Det forløb forholdsvis roligt, da Stram Kurs lederen Rasmus Paludan lørdag eftermiddag demonstrerede i Agervang i Holbæk.

Under demonstrationen satte Rasmus Paludan og en hjælper ild til flere bøger, som han hævdede var koranen.

Holbaekonline.dk’s fotograf på stedet, oplyser at der blev affyret et enkelt kanonslag.

Fotografen fortæller også, at en ung man blev stoppet af politiet da han forcerede politiets afspærring og løb mod Paludan. Den unge mand blev taget med til en af politiets biler og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

En anden person skal være blevet sigtet for at have sparket ud efter den unge mand.

Demonstrationen varede i ca. 2 timer, hvorefter Rasmus Paludan og de andre deltagere, forlod Agervang.

To gange tidligere, har partilederen n været i Holbæk. Én gang i Vangkvarteret, tilbage i september 2018, hvor der blev kastet æg og kanonslag mod ham, og én gang i Ahlgade i forbindelse med Folketingsvalget sidste sommer.

This slideshow requires JavaScript.