29. marts 2024

Foto: Rigspolitiet.

Tirsdag eftermiddag skete der et færdselsuheld mellem Sønder Asmindrup og Vinstrup. ved Vipperød.

Uheldet skete kort før klokken 13.30 i krydset Gl. Skovvej/Vinstrupvej/Hellestrupvej, da en 76-årig mand fra Vipperød var kørt i en personbil ad Hellestrupvej mod syd. Han fortsatte frem over vigelinjen i krydset ved Gl. Skovvej og blev påkørt af en anden personbil, der blev ført af en 52-årig kvinde fra Jyderup i vestlig retning. Hun blev ramt på højre side af bilen, men begge bilister røg i grøften som følge af sammenstødet.

Ingen kom til skade ved uheldet.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at den 76-årige kan forvente at høre nærmere fra politiet på grund af mistanke om overtrædelse af færdselslovens vigepligtsbestemmelser.