25. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

En togpassager er blevet sigtet for besiddelse af våben.

Politiet rykkede torsdag eftermiddag ud til Holbæk station, hvor toget fra Nykøbing Sj. ville ankomme kort efter.

I toget befandt sig nogle mænd, som havde haft en intern uenighed, og der var mistanke om, at en af parterne var i besiddelse af ulovlige våben. På stationen fik politiet adgang til toget og fik kontakt til en 22-årig mand fra Svebølle, som blev fundet i besiddelse af en peberspray og en totenschlæger, som blev beslaglagt som bevis i en sag om overtrædelse af våbenlovgivningen. Han blev derfor sigtet for den ulovlige besiddelse af disse to effekter.

Modparten – en 25-årig mand fra Fårevejle St. blev ikke blev sigtet for noget.

Den 22-årige kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.