29. marts 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 22-årig mand fra Nykøbing Sjælland ønskede natten til lørdag ikke at tale med politiet.

Politiet forsøgte omkring kl. 01.30 at standse den 22-årige, som kom kørende i en mindre personbil. Han ville dog ikke standse og satte i stedet hastigheden væsentligt op mens han kørte mod vest ad Kalundborgvej. Ifølge politiet nærmede hastigheden sig 140 km/t. Desuden kørte den 22-årige venstre rundt om et helleanlæg i krydset Mejsevej. Ingen var dog i konkret fare, som følge af den hensynsløse kørsel, oplyser politiet, der til sidst fik standset bilen.

Den 22-årige bilist blev sigtet for hastighedsovertrædelsen inden for tættere bebygget område og for at køre venstre om helleanlægget. Han kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagerne mod ham skal afgøres.