30-årig sigtet for vold i nattelivet

Politiet har sigtet en 30-årig mand fra Holbæk for vold efter en episode natten til lørdag i Nygade i Holbæk.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at en 36-årig mand fra Valby til politiet har forklaret, at han var blevet slået i ansigtet med en knytnæve af mand, der uden for et værtshus havde bebrejde ham, at han havde snakket med en kammerats kæreste. Den 36-årige havde afslået at indlade sig i et slagsmål, hvorefter han havde fået et slag i ansigtet.

Politiet fik hurtigt identificeret voldsmanden som en 30-årig mand fra Holbæk, som senere på natten blev anholdt og sigtet for vold.

Efter afhøring til sagen blev han løsladt, men kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.

Offeret blev bragt til skadestuen til undersøgelse og registrering af eventuelle skader som følge af slaget.

Leave a Reply