19. april 2024
Bordtennis

Arkivfoto: <a href="https://pixabay.com/da/users/HeungSoon-4523762/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=image&utm_content=2789234">HeungSoon</a> fra <a href="https://pixabay.com/da/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=image&utm_content=2789234">Pixabay</a>

Bordtennis
Arkivfoto: HeungSoon fra Pixabay
Holbæk Sportsby danner rammen når Holbæk Bordtennis Klub i starten af februar er arrangører af et åbent bordtennisstævne for alle landets BAT60+ spillere.

Ved singlestævnet vil bordtennisspillere fra A- til D-række dyste ved 20 borde i Sportsbyens badmintonhal.

BAT60+ er bordtennisspillere over 60 år. Og over hele landet er denne interessegruppe vokset med eksplosiv fart. Det hele startede som et pilotprojekt 2014-2015 og projektet skaffede dengang omkring 150 nye bordtennisspillere i alderen +60. I dag er gruppen vokset til omkring 4.000 på landsplan. BAT60+ er en stor satsning hos DGI Bordtennis i samarbejde med Bordtennis Danmark (BTDK).

BAT60+ ledes af et forretningsudvalg på tre medlemmer. Et af medlemmerne i udvalget er Lis Hævdholm, som tidligere har været formand for DBTU (nu BTDK), og som også er medlem af bestyrelsen i Holbæk Bordtennisklub. Hun glæder sig over, at klubben har kunnet mønstre mandskab til at tage sig af arbejdet med at arrangerer et så stort bordtennisstævne:

– Bordtennis er en fantastisk idræt, hvis man som jeg har lidt skavanker, belastninger eller skader fra gamle dage. Der er ingen kropskontakt eller stor fysisk belastning. Lige en sport for os over de 60 år, siger Lis Hævdholm.

Ca. 100 spillere i de fire klasser har tilmeldt sig singlestævnet i Holbæk Sportsby, som afholdes onsdag den 5. februar.

Det er BAT60+’s Stævneudvalg som står for den sportslige afvikling af stævnet, mens frivillige fra HBTKs BAT60+ afdeling står for det praktiske i forbindelse med stævnet.