Det så mistænkeligt ud da mand ville åbne bil

Lørdag formiddag kontaktede en opmærksom kvinde politiet og fortalte, at hun kunne se en mand, som forsøgte at åbne en bildør med en kniv på p-pladsen ved Dagli’Brugsen i Ladegårdsparken.

Der var ifølge kvinden intet, som tydede på, at manden var ved at stjæle bilen, men hun fandt dog adfærden mistænkelig.

Politiet kørte til stedet og fik kontakt til en 30-årig mand uden fast bopæl. Han var som ny bilejer kommet til at smække døren, og da dørhåndtaget var defekt, forsøgte han, at åbne bildøren på en alternativ måde.

Han blev ikke sigtet for noget i den anledning, men var i forvejen var efterlyst af politiet i Nordjylland i en sag om overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Han blev derfor på stedet sigtet og afhørt til sagen i anledning af mistanken mod ham, og han vil senere høre nærmere fra den jyske politikreds, når deres sag mod ham skal afgøres.

Leave a Reply