12. oktober 2024

Foto: © Michael Johannessen.

En af politiets patruljevogne beskydes med fyrværkeri lørdag aften i Ladegårdsparken. Foto: © Michael Johannessen.

Lørdag var der for tredje aften i træk uro i Ladegårdsparken hvor en større gruppe unge skød fyrværkeri af mod bl.a. de parkerede biler, politiet og brandvæsnet.

Først på aftenen samledes en gruppe unge og begyndte at skyde en større mængde fyrværkeri af i form af bomberør og store batterier. En stor del af fyrværkeriet slog ned på p-pladserne i nærheden og flere biler blev ramt.

Foto: © Michael Johannessen.

Selvom politiet flere gange i løbet af aftenen kørte ud til Ladegårdsparken, virkede det som om, at man ikke vidste hvad de skulle stille op.

Der blev også startet flere mindre brande i området, og brandvæsnet måtte have politiet til at sikre arbejdsro, da brandvæsnet både i går og ved den første brand lørdag aften blev beskudt med fyrværkeri.

Ved den første af brandene, som blev anmeldt omkring kl. 20.30 var der ild i noget fyrværkeriaffald fra fredag samlet i en bunke. Da brandvæsnets indsatsleder ankom blev vognen beskudt med fyrværkeri, hvorfor indsatslederen valgte at trække sig og afvente politiets ankomst. Da politiet nogle minutter efter ankom, parkerede patruljen på afstand, men blev også overdænget med fyrværkeri. Kort efter spredte de unge sig i området for en stund og brandvæsnet kunne slukke ilden.

Foto: © Michael Johannessen.

Ved 22.15-tiden var der igen anmeldelse om brand. Denne gang var der ild i en større bunke affyrede fyrværkeribatterier samt en skraldespand. Der blev smidt fyrværkeri på bunken, som så skød af. Brandvæsnet afventede politiet, der sendte en enkelt patrulje ind i boligområdet, hvor den blev mødt af en byge af fyrværkeri. Kort efter trak patruljevognen sig, og de to brande fik lov til at brande ud af sig selv, uden brandvæsnet kom frem.

Kort før klokken 23 var politiet tilstede med flere patruljer, hundevogn og indsatsleder, men efter nogle minutter, kørte man fra stedet igen. Og så gik der ikke mange minutter, før uroen fortsatte.

En container blev trukket ud på vejen og sat i brand, og et fyrværkeribatteri blev placeret i den brændene container, så det blev antændt. Buslinje 501A, som ellers havde kørt gennem boligområdet hele aftenen, måtte bakke ud gennem det halve af Ladegårdsparken, fordi den ikke kunne komme forbi. Containterbranden blev anmeldt til 1-1-2 og politiet sendte to patruljer til stedet, som først holdt og afventede i nogle minutter, før de kørte på tværs af vejen og lod brandvæsnet komme til, så containerbranden kunne slukkes. Herefter kørte brandvæsnet og politiet igen fra stedet.

Det fortsatte herefter med spredt fyrværkeri og en brand mere, før gemytterne dæmpede sig ved midnatstid. Da havde det stået på siden klokken 20.

Læs også: Skød fyrværkeri efter brandbil

This slideshow requires JavaScript.

3 thoughts on “Voldsom video: Balladen fortsætter i Ladegårdsparken – politi og brandvæsen beskudt med fyrværkeri

  1. Triste snot unger, hvor er deres forældre? De laver kun alt den ballade her fordi de ikke tør gøre det i deres eget boligområde

  2. ??? Ladegårdsparken, Nørrebro etc. !!!

    Politi og brandbiler ad flere omgange uden at gøre noget?? ”Jeg ikke forstå” -ligesom de unge der affyrer tydeligvis heller ikke forstår..
    det destruktive, usociale, økonomisk tyngende og på ingen måde gavnende deres handling gør.
    Jeg er harm, frustreret og aldeles ulykkelig over både politiet, brandvæsenet, de unge og deres forældre/familie og netværks manglende ansvarstagen og hele signalværdien i dette!

    Kommunikation og samarbejde for at indfange de unge, eskortere dem hjem med bøde og påtale til familien/forældre samt notering i registermappe over sådanne hændelser og lignende situationer -vi bliver nødt til at handle og derved bruge penge og ressourcer dér hvor arbejdet også har præventiv effekt!
    Og effekt har det..

    Men om de unges familier tager ansvar og viser/kan vise dem gunstigere fremtidsperspektiverende veje vides ikke. Dét kan påtalen/bøden også indeholde en sang om!

    I regestreringsmappen kan der være tilknyttet flere voksne social- og samfundsansvarlige danske statsborgere, der tager ud og følger op med tydelig støtte og alment dannende guidning i fht. forældre- og familieroller samt alternativer til den/de unges fritidsaktiviteter og aktiviteter generelt!

    Ovenstående lugter alt sammen af penge men også af flere ansatte (ressourcer) i samfundsmæssig og social forstand..
    Og hvad skal vi med al det fyrværkeri -hvem rydder op??
    Har DU idéer og forslag til bæredygtige, kollektive og fællesbevidsthedens beståen og udvikling, så lad høre fra dig..

  3. Et bud på en forebyggende indsats, der samtidig også rummer et afskrækkende eksempel, kunne være at sende alle de skyldige, der ikke er født i Danmark, retur til Mellemøsten på en enkeltbillet. Det handler om at sende et signal om, at den type adfærd ikke tolereres i Danmark, og de ødelægger det for alle de andre nydanskere. De resterende kunne man så sende i en arbejdslejr, så de kan anvende deres tilsyneladnde rastløse energi til noget gavnligt og fornuftigt.
    Jeg er på ingen måde hverken racist eller fremmedhader, men nu må det faneme være nok! Hvis de er så begejstrede for krigslignende situationer, kan de dyrke den interesse i Mellemøsten. Eller sagt ganske simpelt: Ret ind eller forsvind!

Comments are closed.