20. april 2024

Foto: Ole Brockdorff

Foto: Ole Brockdorff

Mandag aften fremlagde Havnegruppen sit færdige arbejde om Holbæk Havn.

Det skete på et borgemøde, som blev holdt i Sparekassen Sjælland-Fyns hovedsæde på havnen.

Havnegruppen er nedsat for kommunalbestyrelsen med det formål at skabe en mere aktraktiv og levende havn. Gruppen har en bred repræsentation af de politiske partier.

I gruppens forslag til havnens fremtid var der lagt vægt på at bevare og udvikle den gamle havn, og nye idéer i resten af havnen. Det var især gamle havn, Blegstrædehagen, den tidligere erhvervshavn og Ny Hage, som havde Havnegruppen havde fokus på, og her ville man gerne bevare og give mulighed for udbygning af Kystlivscenter og Nationalmuseet, men samtidig også sørge for andre muligheder for at gøre havneområdet til et levende sted med f.eks. kulturelle og sportslige idéer.

Der er mange aktører i og omkring havnen, som alle har deres holdning til området og dets benyttelse, og havnegruppen forsøger, så vidt muligt, at inddrage alle.

Udvalgets formand Michael Suhr og planlægger Mads Smidt kom med oplæg og bagefter var det muligt for deltagerne at stille spørgsmål.

Selvom pengene endnu ikke er der til at realisere de mange idéer, så mener udvalget, at de skal findes inden for de næste 10-15 år.

Billederne til denne atikel er taget af Ole Brockdorff, der er medlem af Kommunalbestyrelsen i Holbæk Kommune for Socialdemokratiet.

This slideshow requires JavaScript.