19. april 2024

Foto: Michael Johannessen.

Foto: Michael Johannessen.
Politiet undersøger nu, om nogen kan drages til ansvar for den brand, som onsdag eftermiddag ved 17.30-tiden opstod i et værksted på Tåstruphøj i Holbæk.

Som vi skrev i går rykkede Vestsjællands Brandvæsen ud til en brand i en virksomhed, hvor ilden havde bredt sig fra et værksted havde bredt sig til taget.

Ingen personer kom noget til ved branden, men der skete omfattende skader på værkstedet.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi havde en 40-årig mand kort før brandens opståen brugt en gasloddekolbe. Han havde kortvarigt forladt værkstedet, og da han kom tilbage, var branden opstået.

Politiet skal nu undersøge nærmere, hvordan branden er opstået, og om nogen kan drages til ansvar herfor.

This slideshow requires JavaScript.