Knallertbøller kastede kanonslag

Politiet rykkede tirsdag formiddag ud til Jyderup for at lede efter et par voksne “knallertbøller”.

Kort efter klokken 11 i går fik politiet flere anmeldelser om, at to personer på en mørk knallert kørte rundt i området, samtidig med at de kastede kanonslag, som var tæt på at ramme en anmelders bil.

Politiet kørte til området, men fandt ikke hverken knallerten eller de to personer.

De blev beskrevet som etnisk danske mænd i alderen 20-25 år. De kørte endvidere uden styrthjelm på knallerten, men blev ikke umiddelbart identificeret af de lokale borgere.

Leave a Reply