29. marts 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Fredag formiddag skete der et solouheld på Kalundborgmotorvejen ved Regstrup.

Ulykken skete kort før klokkn 10.30 da en 33-årig mand fra Holbæk kom kørende mod øst ad motorvejen i en personbil og mistede kontrollen over bilen, som påkørte autoværnet, inden den standsede.

Den 33-årige blev efter en test skønnet påvirket af hash under kørslen, hvorfor han blev sigtet for narkokørsel og anholdt. Da manden blev visiteret fandt politiet fem gram hash og en joint, som han også blev sigtet for besiddelse af.

Den 33-årige blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve og kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når blodprøven er blevet analyseret.