Boligministeren om Jeppe Klenitz-Jakobsens farvel: håber du kommer tilbage

Foto: Jesper von Staffeldt

Den socialdemokratiske boligminister Kaare Dybvad-Bek, beklager Jeppe Klenitz-Jakobsens farvel til politik.

Som vi tidligere har skrevet, så har Jeppe Klenitz-Jakobsen fra Dansk Folkeparti valgt at forlade byrådet – og politik, for at få tid til at blive far.

Jeppe Klenitz-Jakobsen har tidligere siddet i Folketinget for Dansk Folkeparti og så sent som op til det seneste folketingsvalg, var Jeppe Klenitz-Jakobsen og Kaare Dybvad-Bek i duel ved et arrangement hos AOF. Dansk Folkeparti gik markant tilbage ved valget, og det betød også, at Jeppe Klenitz-Jakobsen ikke blev valgt ind.

Til sin nu tidligere folketingskollegas beslutning om, at forlade politik, skriver Kaare Dybvad-Bek på twitter:

“Det er jeg ked af at høre, men forstår selvfølgelig din prioritering. Et stort tab for Holbækegnen og kommunalbestyrelsen. Stor respekt for din indsats og tak for godt samarbejde. Håber du kommer tilbage en dag.”

Leave a Reply