24. april 2024

Redaktionen har modtaget nedenstående læserbrev:

BIG-Center nej tak

Handel er en af Holbæks store styrker.
Et BIG-center ved omfartsvejen vil være ødelæggende for Holbæks handelsliv.
Vi har et meget aktivt handelsliv og en velfungerende bymidte, tæt på Holbæks havn.
I disse tider, hvor detailhandlen kæmper en hård kamp mod nethandlen, skal vores butikker på Algade ikke sættes under yderligere pres.

Der har været en del læserbreve med bekymring overfor disse negative konsekvenser, og vores kommunalbestyrelse er også splittede, hvilket er helt forståeligt.

Algade vil få en hård konkurrent, og det vil ødelægge det liv vi har i dag på Algade.
Da man etablerede Megacentret var definitionen, at alt der kunne bæres hjem i en taske, skal købes inde i byen, og hvad der nødvendigt kræver en bil som varetransport, skal handles i Megacentret.
Rigtigt godt princip man bør holde fast i.
Der skal fokus på at gøre det så attraktivt som muligt at være butiksejer på Algade, og samtidig udbygge mod havnen.
Holbæk skal fortsat være en stærk købstad, med et godt og solidt erhvervsnetværk. Et filmtorv, og et havnemiljø, som er med til at binde handelsgaden Ahlgade sammen, det er med til at gøre Handelsbyen Holbæk interessant at handle i.
Derved kan Holbæk fastholde sin position som en hyggelig handelsby.

Der skal arbejdes på at skaffe / etableres flere P-pladser
En af de rigtig store mangler i Holbæk er anvisninger om ledige P-pladser, som er meget populært i andre byer, det vil DF i det kommende budget arbejde på at få flertal for.
I Nordvest Nyt kan man d. 1. juli læse om indførelsen af infotavler. Hvis man samtidig kunne kobler info om ledige P-pladser til disse tavler, kunne man løst et kæmpe udfordring, men kombinationen er nok ikke så lige til.

Kim Malmberg Hansen
Langholm 6
4460 Snertinge.