24. april 2024
Mathis Vincent Davidsen og Lotte Riisholt vandt talentprisen "Mig og Min Mentor". Foto: Aller Media.

Mathis Vincent Davidsen og Lotte Riisholt vandt talentprisen "Mig og Min Mentor". Foto: Aller Media.

  Mathis Vincent Davidsen og Lotte Riisholt vandt talentprisen "Mig og Min Mentor". Foto: Aller Media.

Mathis Vincent Davidsen og Lotte Riisholt vandt talentprisen “Mig og Min Mentor”. Foto: Aller Media.

Der var en pris til den lokale dansktop-sanger Lotte Riisholt, da Familie Journal lørdag aften afholdt “Dansktop Prisen” i Boxen i Herning.

Prisen for årets kvindelige dansktop-solist og årets dansktop-livenavn gik til veteranen Birthe Kjær, der i år kan fejre sit 50 års jubilæum.

Også to andre garvede Dansktop-stjerner fik priser, nemlig Richard Ragnvald, som fik prisen som årets mandlige dansktop-solist, og Johnny Reimar, der fik Familie Journals ærespris.

Var mentor for talent
Lotte Riisholt, der bor i Holbæk, vandt sammen med 16-årige Mathis Vincent Davidsen talentprisen “Mig og min mentor”. Prisen kom i hus efter at tre etablerede dansktopkunstnere – heraf Lotte Riisholt den ene – som optakt til Dansktop Prisen var mentorer for deres mentees og derefter konkurrede med de andre par om prisen, som altså gik til Lotte Riisholt og Mathis Vincent Davidsen.

Hele showet kan ses på tv-kanalen dk4 den 30. marts kl. 20.35.

Alle vinderne:
Årets Dansktop Gruppe: Humørekspressen
​​​​​Årets Kvindelige Dansktop Solist: Birthe Kjær
Årets Mandlige Dansktop Solist: Richard Ragnwald
Årets Dansktop Album: Kandis – “18”
Årets Dansktop Hit: Torben Lendager & The Roosters – “Når vinter blir’ til sommer”
Årets Dansktop Live Navn: Birthe Kjær
Familie Journalens Ærespris: Johnny Reimar
Familie Journalens Læserpris: Kejser Larsen Band
Mig og Min Mentor: Lotte Riisholt og Mathis Davidsen