29. marts 2024

Emrah Tuncer. Foto: Holbæk Kommune.

Emrah Tuncer. Foto: Holbæk Kommune.

De Radikales gruppeformand Emrah Tuncer ønsker Jarl Sabroe al mulig held og lykke i fremtiden, efter han valgte at forlade De Radikale. Men Emrah Tuncer er ikke enig i Sabroes kritikpunkter.

Blandt sine argumenter for, at forlade De Radikale angav Sabroe bl.a. at der ikke har været et større ønske i gruppen om, at samarbejde med konstitueringsgruppen for at få gennemført den politik, De Radikale blev valgt på at ville gennemføre.

Til det siger Emrah Tuncer:

– Det er ikke korrekt – fakta er, at vi har været med i næsten alle aftaler,heriblandt arbejdsprogrammet, aftalen om den økonomiske politik, budgettet for 2019 m.m.

– Jarl siger, at han stillede op for at prioritere skole- og børnepolitikken, og at det ikke har harmoneret med flertallet i den radikale gruppe. Og her må jeg igen korrigere, for det er hele den radikale gruppe, der har haft denne prioritering, siger Emrah Tuncer og tilføjer:

– Jarl nævner et konkret eksempel på uenighed om enkeltsager, nemligsagen vedr. handleplanen, hvor udvalget for børn og skole ville gå i dialog med dagtilbudsområdet om at overføre deres mindreforbrug til skoleområdet.

– Jeg vil minde om, at Radikale var med i en bred aftale, hvor vi netop har givet dagtilbudsområdet en budgetgaranti,og fordi vi gerne vil holde indgåede aftaler, ønskede flertallet i den radikale gruppe ikke at tage penge fra dagtilbudsområdet.

– Den radikale gruppe kæmper hver dag for vores mindste børn, vores skoler, de udsatte børn, en værdig ældrepleje, for flere uddannelser og virksomheder til kommunen og den grønne omstilling. Dette gør vi loyalt ud fra vores valgoplæg, og den indsats vil vi gerne bedømmes på til næste valg. Vi går altid konstruktivt til forhandlinger for mærkbare radikale aftryk. Dette vil vi fortsætte med, uanset om vi sidder med i konstituering eller er i opposition, slutter De Radikales gruppeformand Emrah Tuncer.

Læs også: Jan Sabroe forlader De Radikale.