18. april 2024

Foto: Alex Christensen

Arkivfoto: Alex Christensen

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man i dag har afholdt en anholdelsesaktion af personer, der er søgt til fogedretten.

Der blev anholdt i alt 4 personer med bopæl i Holbæk og Kalundborg. Årsagen var, at de havde undladt at reagere på fogedrettens indkaldelse.

Fogedaktionerne fortsætter de kommende uger, hvor politiet anholder personer, der er eftersøgt til fogedsager.

Politiet opfordrer til, at man kontakter retten i Roskilde eller Holbæk, hvis man har et udestående med fogedretten og får lavet en aftale, så man ikke risikerer at blive anholdt af politiet.