29. marts 2024

Nu får Orø sin egen dyrlæge med domicil i Salvig.

En dyrlæge, et barn og en hest plus det løse har slået sig ned på Isefjordens Perle.

Dyrlægen hedder Gitte Jensen og er 38 år og mor til Noa på 11. Det er ikke mere end ca. en uge siden Gitte Jensen slog sig ned på Isefjordens Perle med barn, en dansk-svensk gårdhund, en hest – som man kan se på billedet er Gitte meget glad for heste, og to marsvin, så man kan forstå øens nye dyrlæge er glad for dyr.

Gitte Jensen kommer fra Kirkerup ved Roskilde og har arbejdet på Gundsø Dyreklinik, som hun stadig samarbejder med.

Og som Gitte Jensen fortæller til Holbaekonline.dks medarbejder på Orø: – Jeg er lige flyttet ind, ligger midt i et flytterod, skal have sat varmepumpe op i næste uge, købt en masse udstyr og medicin, så der er nok at se til.

Alligevel har hun fået tid til et interview med Deres udsendte i begyndelsen af næste uge, som vi selvfølgelig bringer her på Holbaekonline.dk