Stort kanonslag fundet ved skole

Midt- og Vestsjællands Politi modtog mandag aften kl. 20.21 en anmeldelse fra en lokal borger om, at der på en stor sten ved Absalonsskolen på Vandtårnsvej i Holbæk lå et stort kanonslag.

Politiet kørte til stedet og fandt kanonslaget.

Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste blev konsulteret, hvorefter det blev besluttet, at Forsvaret ville komme til stede for afhentning og destruktion.

Hvem der har lagt kanonslaget på stedet, har politiet ingen oplysninger om.

Denne artikel er publiceret den 22. januar 2019 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply