28. marts 2024

Foto: Rigspolitiet.

En af politiets narkohundeførere kunne fredag formiddag helt selv lugte sig frem til hash i en lejlighed Østre Skolegade.

Narkohundeføreren var i en anden anledning tilfældigvis i gaden, da han kunne genkende lugten af hash komme ud fra et af vinduerne i en nærligende lejlighed.

Narkohundeføreren bankede på til lejligheden, hvor en lokal 39-årig mand boede. Lejligheden blev ransaget, da der var mistanke om, at den 39-årige var i besiddelse af hash. Ved ransagningen fandt politiet 86 gram hash og knap 1 gram skunk, hvilket den 39-årig blev sigtet for besiddelse af.

Han vil senere høre nærmere fra politiet, når sagen mod ham skal afgøres.