29. marts 2024

En moppe kan bruges til andet end gulvvask. Foto: W.carter <a href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.en">(CC BY-SA 4.0)</a>

En moppe kan bruges til andet end gulvvask. Foto: W.carter (CC BY-SA 4.0)

Bevæbnet med en kniv forsøgte en mand fredag aften at begå røveri mod en restaurant på Drivsåtvej i Jyderup.

Manden kom ind i restaurationen kl. 21.55 og gjorde opmærksom på sig selv ved at ringe på en klokke. Han fremviste herefter en seddel, med en tekst, som ekspedienten ikke lige kunne tyde. Manden råbte herefter op og sagde noget om penge, samtidig med at han holdt en kniv truende frem.

Ekspedienten hentede en moppe og bad manden gå udenfor, hvilket han gjorde uden udbytte.

Manden kørte fra stedet på en knallert, som ekspedienten hørte starte.

Røveren blev beskrevet som: Mand, 175-180 cm, kraftig af bygning. Han talte dansk og var iført styrthjelm (viseret var nede), sort jakke, bukser og sorte handsker. Han var bevæbnet med en stor grønsags kniv. Manden kørte derfor på en knallert – lød det til.

Lokalpolitiet i Holbæk hører gerne fra personer, der har bemærket noget usædvanligt i området fredag aften. Politiet kan kontaktes på telefon 114.