29. marts 2024

Redaktionen har modtaget nedenstående læserbrev:

Om at tale op og tale ned.

Forleden var jeg inviteret som kandidat for SF til et valgmøde i Rotary.

Det var en særdeles god oplevelse, både på grund af mødets tilrettelæggelse og afvikling, men især fordi kandidaterne blev udfordret på ikke vante spørgsmål. Et af disse var: Giv et eksempel på, hvad du er mest stolt af i Holbæk kommune. Baggrunden for spørgsmålet var tilkendegivelser om, at der i øjeblikket tegnes et billede af, at alt er dårligt i Holbæk., og at man taler Holbæk Kommune ned – og ikke op. Man lader mismodet brede sig, og finder ikke optimismen og glæden ved, at vi kan meget og har noget at byde på.

Kandidaterne havde mange bud på, hvad den enkelte sætter pris på, og holder af.

Min umiddelbare refleksion var, at jeg er stolt over de mange levende lokalsamfund, hvor man hver dag, året rundt tager ansvar for sig selv og hinanden. Og i fællesskab gennemfører utallige aktiviteter med stort engagement. Det kan være et kræmmermarked, en borgerdrevet biograf osv.

Men måske er jeg virkeligheden mest stolt af, at den gode dialog fortsat kan finde sted i Holbæk Kommune, som det skete den aften i Rotary.

Steen-Kristian Eriksen
Kandidat for SF ved kommunalvalget