29. marts 2024

Foto: Politi.dk

Foto: Politi.dk
Et minut over midnat natten til i dag anholdt politiet en 19-årig mand fra Holbæk i en sag om voldelig optræden over for tre teenage-piger.

Den unge mand var søgt af politiet i forbindelse med en sag fra i går eftermiddag, hvor han overtrådte ordensbekendtgørelsen ved at optræde voldeligt over for tre piger på 16-17 år.

Sagen fandt sted på en parkeringsplads på Slotshaven.

Den 19-årige blev sigtet af politiet og fik dernæst lov til at gå igen.

Han kan nu se frem til at få en bøde for sin optræden.